Prognose

Prognose

Prognose

Fremtiden er umulig at spå om. Man bliver bare nødt til at vente og se, selvom det er nervepirrende. Der er stor forskel på mennesker med MBL-mangel, afhængigt af om de har fejlen på et eller begge gener, om de har andre immundefekter, og så lige de wildcards man slet ikke kender endnu.

Nogen mennesker med MBL-mangel har kun lidt flere småinfektioner end raske, som fx forkølelser og halsbetændelser. Enkelte mennesker med MBL-mangel har mange flere alvorligere indlæggelseskrævende infektioner, som fx lungebetændelser og nyrebækkenbetændelser.

Imellem disse to yderpunker findes en stor gråskala, med mennesker med alle mulige grader af sygdommen. De fleste, næsten alle, oplever et forløb med hyppige infektioner som små, kun enkelte alvorlige, og er raske til at følge normal skolegang inden 5-8 års alderen.