Der er grundlæggende 4 slags mikroorganismer, der kan give infektioner: Bakterier, Virus, Svampe og parasitter. Indenfor hver gruppe findes der 1000vis af forskellige slags. Hver mikroorganisme smitter på hver sin måde, og symptomerne kan være vidt forskellige. Derfor er måderne at undgå dem på også forskellige.
Når man bliver smittet med en mikroorganisme, mærker man det sjældent øjeblikkeligt. Først er der en ”inkubationstid”, dvs. den periode fra man bliver smittet og til man får de første symptomer. Inkubationstiden er meget forskellig afhængig af hvilken type mikroorganisme man er smittet med. Til eksempel er inkubationstiden for influenza 1-4 dage, mens inkubationstiden for skoldkopper er 14-16 dage. Efter inkubationstiden har man symptomer og er syg i en periode. Hvor lang tid man har symptomer er også forskellig afhængig af hvad man er smittet med. Når symptomerne forsvinder, kan man stadig have mikroorganismen i kroppen nogle dage før den er helt nedkæmpet. De forskellige mikroorganismer smitter på forskellige tidspunkter i denne process – nogle smitter allerede under inkubations-fasen, de fleste smitter kun mens man har symptomer, og atter andre kan blive ved at smitte efter man ellers føler at man er blevet rask. Det er endda muligt at bære smitte på sig uden at blive syg af den selv. Man kan derfor aldrig helgardere sig mod smitte. Man kan måske undgå den værste smitte ved at afholde sig fra at have kontakt med mennesker med symptomer på en infektion, og ved at overholde en vis hygiejne i dagligdagen, men man kan ikke undgå smitte helt.
Her smitter mikroorganismer ved direkte kontakt med den syge. Det kan fx være ved håndtryk, knus, kys osv. Stort set alle infektioner kan smitte på denne måde. Overalt på den syges krop og tøj befinder sig mikroorganismer som har gjort vedkomne syg, og ved enhver form for kropslig kontakt overføres mikroorganismerne til den anden person. Visse mikroorganismer, som fx ved kønssygdomme, overføres kun ved kontakt mellem slimhinder (mund og kønsorganer).
For at begrænse denne form for smitte kræves det, at den syge vasker eller spritter hænder efter fx næsepudsning, samt at minimere fysisk kontakt med den syge. Håndsprit er det mest effektive, når der ikke er synligt snavs på hænderne. Er der synligt snavs, fx jord, afføring, slim eller lignende, skal hænderne vaskes først.
Når man får en infektion, er det sjældent muligt umiddelbart at finde ud af præcist hvilken mikroorganisme der er skyld i den. Fx kan flere forskellige mikroorganismer give en lungebetændelse. Dog kan man sige, at hvis det fx er en lungebetændelse, er det i de fleste tilfælde pneumokok-bakterien der er synderen. Men man kan først være helt sikker, når man har undersøgt en podning fra det sted der er inficeret. I vores tilfælde med lungebetændelse, ville man kunne finde ud af det helt præcist ved at tage noget af det slim man hoster op, og undersøge det. Den undersøgelse man sender podningen til, kaldes ”dyrkning og resistens” (eller D+R). Den foregår ved at man sætter prøven i et varmeskab og venter til den mikroorganisme der evt. findes har formeret sig så meget, at man kan se det i et mikroskop. Dette kan tage op til 2 døgn. Bagefter undersøger man så mikroorganismens ”resistens”, dvs. hvilke slags antibiotika der virker bedst på netop denne mikroorganisme. Det kan nemlig være meget forskelligt – én bestemt slags antibiotika kan fx nemt udrydde den ene type mikroorganisme på kort tid, mens den overhovedet ingen effekt har på en anden type mikroorganisme. Resistens-undersøgelsen kan tage op til 4 døgn.
Indenfor bakterie-gruppen kender du måske bakterierne Streptokokker, E.Coli og Salmonella.
Bakterier er små mikroorganismer, der består af en enkelt celle. Cellen er ligesom celler i den menneskelige krop, med DNA og forskellige bestanddele, der sørger for cellens energiforsyning. Yderst har cellen en cellevæg, og overfladen af cellevæggen har en struktur, der kan genkendes og bekæmpes af kroppens immunsystem. Når immunsystemet (eller andre ting som fx sollys) har ødelagt cellevæggen, er bakterien død. Når bakterier får varme (kropstemperatur er optimal for bakterier) og næringsstoffer, kan de formere sig temmelig hurtigt. Når der bliver mange af dem, ødelægger de det kropsvæv de befinder sig i, og udskiller giftstoffer – det er derfor man bliver syg af dem. Der findes millioner af forskellige bakterier, og ikke alle gør os syge. Over og indeni hele kroppen findes der ”gode” bakterier, som vi ikke bliver syge af, og som faktisk hjælper os (det kaldes vores normal-flora). Fx findes der mælkesyre-bakterier i vores tarme, der hjælper os med at fordøje maden. Andre eksempler på ”gode” bakterier kan være de bakterier, der dækker vores hud, og dermed sørger for at de ”dårlige” (sygdomsfremkaldende) mikroorganismer ikke kan komme til.
Hvis man får antibiotika, fjerner det alle bakterier – også de gode. Det er derfor man ofte får diarre og kvalme, når man får antibiotika – fordi antibiotikaen fjerner de mælkesyre-bakterier, der hjælper os med fordøjelsen. Inde i bakterier kan der være sporer, så når bakterien dør (fx af udtørring), kan sporerne godt ligge og vente på at blive ført ind i en krop, hvor de så kan vokse ud til nye bakterier. Sporer er meget modstandsdygtige, og kan fx tåle at blive kogt i kort tid, og de kan ikke fjernes med desinfektionsmidler.
Indenfor virus-gruppen kender du måske virusserne Influenza, Skoldkopper (Varicella-Zoster- virus) og Rotavirus.
Virus er de mindste af mikroorganismerne, og er kun ca. 1 tusindedel så store som fx bakterier. Virus er også de eneste af mikroorganismerne, der ikke er levende. Virus består bare af en DNA-streng (et enkelt gen), som er pakket ind i en kapsel. Nogle virus har lidt mere avancerede kapsler med enzymer, der kan nedbryde en menneskecelles væg, så virus kan komme ind. Da virus ikke er levende, kan det heller ikke selv formere sig, ligesom de andre mikroorganismer kan. Virus virker ved at det trænger ind i en levende menneskecelle, ”smugler” sin DNA-streng ind i cellens stofskifteapperat, og dermed snydes cellen til at begynde at producere flere virus. Cellen bliver så ved at producere virus, som kan trænge ud og angribe nye celler. Hos nogle typer virus ender det med at den celle de angriber dør, mens andre typer virus ikke beskadiger cellen men hver gang cellen deler sig, deler den også virus som derfor flyttes med over i alle nye celler. På denne måde er der nogle typer virus (fx influenza) der dør helt ud når immunforsvaret får nedkæmpet infektionen, mens andre typer virus (fx herpes – forkølelsessår) forbliver i kroppen resten af livet og kan dukke frem hver gang mennesket er svækket, fx af anden infektion. Virus har tendens til at ”mutere”, dvs. pludselig at ændre sig en smule. Det er typisk kapslen der ændrer sig lidt, hvilket gør at immunforsvaret tror at det er et helt nyt virus, og hele processen med at genkende og producere antistoffer skal starte forfra for at nedkæmpe den muterede virus. Det er fx derfor man skal have influenza-vaccine i starten af hver vintersæson – influenza-virusset fra sidste sæson har muteret, og opfattes som helt nyt af immunforsvaret.
Virus kan ikke bekæmpes med antibiotika, da det ikke har nogen effekt på virus. I de fleste tilfælde er man nødt til at vente og lade immunforsvaret gøre sit arbejde. I enkelte svære tilfælde kan man behandle med anti-viral medicin, der dog ikke altid har den store effekt. Det bedste bekæmpelsesmiddel består i vacciner, men da der findes 1000vis forskellige virus, og da nogle af dem muterer hele tiden, kan man ikke vaccinere mod dem alle.
Indenfor svampe-gruppen kender du måske Trøske (Candida-svamp), Skimmelsvamp og Neglesvamp.
Svampe består af en slags celle, der udskyder lange forgrenede tråde, som danner et fletværk med andre svampe. Når man har set mug vokse på et stykke brød, har man en ide om hvordan svampe ser ud. Nogle få arter er spisesvampe, som vi kender det fra fx champignon. Men de fleste slags er en slags mug eller gær. De kan ikke bevæge sig, og opfører sig mest som en slags planter, der bruger sukkerstoffer på vores krop som næring. De kan ødelægge eller irritere det væv, som de vokser på, og det er det der giver os symptomer som kløe, rødmen, svien, hvide belægninger eller grimme tånegle.
Der findes forskellige typer medicin mod svamp, afhængig af hvilken slags svamp man har, og hvor på kroppen den vokser.
Indenfor parasit-gruppen kender du måske Børneorm, Malaria og Toxoplasmose.
Parasitter er mere end bare en celle eller en virus. De er en slags små levende organismer, der enten består af flere celler (som fx indvoldsorme), eller enkelte men meget avancerede celler (amøber). Fælles for dem er, at de har en mund og en slags tarmsystem. De spiser af det mad vi har i vores tarmsystem eller af den person de lever på, og det er det der gør os syge. Nogle parasitter (som fx piskeorm) gør os ikke syge, og vi kan ikke mærke at vi har dem i vores tarme. De fleste parasitter kan, ligesom bakterierne, tørre ind og dø, men efterlade nogle sporer (hos parasitterne kaldes det cyster) der kan vokse ud til en parasit igen, hvis de indføres i en krop.
Der findes forskellige typer medicin mod parasitter, afhængig af hvilken parasit man har.
Kilde: ”medicinsk mikrobiologi og infektionspatologi” af Klaus Jensen, Nyt Nordisk Forlag, 1995 (ISBN 87-17-06566-6)
