Immunsygdomme

 

Den nyeste klassifikation (2017) baseres på hvilke komponenter i immunsystemet, der ikke fungerer normalt og hvilken genetisk fejl, der ligger til grund.

Der er sygdomme der er opstået pga mangel (loss of function=LOF) og sygdomme opstået pga øget aktivitet (gain of function (GOF).

 

Nedenstående er uddraget fra følgende artikel fra 2020: https:// www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7082301/

 

A. I denne kategori findes svær kombineret immundefekt (SCID også

kendt som Bobble-boy-disease), og den er karakteriseret ved at barnet mangler både T- og B-celler (eller mangler funktionen af disse celler) og derfor praktisk taget ikke har noget immunsystem. Der findes flere undertyper. Som oftest kræver denne tilstand knoglemarvstransplantation, skal helst udføres i 3,5 måneders alderen for at barnet kan overleve uden at være fuldstændig isoleret. Frem til transplantationen vil barnet være isoleret.

B. Der findes andre mindre alvorlige kombinerede immundefekter i denne gruppe: CD40 og CD40L defekt (medfører forhøjet niveau af IgM = HyperIgM-syndrom). MHC-defekt: MHC findes på overfladen af de hvide blodlegemer, lymfocytterne, der præsenterer antigener for T-cellerne.

 

A. Medfødt trombocytmangel, Wiskott-Aldrich Syndrom (WAS), WAS interagerende protein defekt (WIP)

B. DAN-repair defekt, manglende evne til at reparere eget DNA : Ataxia teleangiectasia, Immundefekt med centromer ustabilitet og misdannelse af ansigt (ICF), Thymus-defekt herunder DiGeorge- syndrom

C. Andre : forskellige HyperIgE-syndromer, medfødt dyskertose (DKC), vitaminB12/folat defekt, ectodermaldysplasia med immundefekt (EDA-ID og NEMO), Calcium-kanal defekt, Venoocclusiv sygdom med immundefekt (VODI). Hyper IgE syndrom (HIES eller Jobs syndrom), Bloom syndrom, Nijmegen breakage syndrom.

Den største gruppe en primære immundefekter. Præsenterer sig med infektions-tendens og autoimmune tilstande.

A. Sygdomme med mangel på alle Immunglobuliner: Brutons tyrosin

kinase defekt (BTK, agammaglobulinæmi), thymom med

immundefekt (GOODS-syndrom)

B. Sygdomme med lavt immunglobulin niveau af mindst 2 undergrupper med normalt eller lavt niveau af B-celler: CVID (almindelig variabel immundefekt), der præsenterer sig med tilbagevendende infektioner, nogle med forstørrede lymfeknuder og autoimmune tilstande. 

C. Svært reduceret IgG og IgA med normalt eller forhøjet IgM og normalt antal B-celler: activated.induced deaminase (AID) mangel, uracil_DNA.

D. Isotype mangel med normalt antal B-celler: som regel mere milde

tilstande, ex: isolerede subclasse-defekter, Transient hypogmmaglobulinæmia of infancy, phosphatidylinositol 3 kinase (PI3K) defekt.

E. Selektiv antistofmangel i forhold til ex: IgG eller IgM

Sygdomme med immundysregulation.

A. Familiær hæmophagocytisk lymfohistiocytose (FHL) syndromer: Chediak-Higashi syndrom (medfører lys hud, hår og øjne pga hypopigmentering) og Griscelli syndrom.

B. T-regulator-celle defekt: IPEX, CTLA4 defekt og LRBA defekt samt STAT3 defekt.

C. Autoimmunitet med eller uden lymfoproliferation, ex: polyendokrinopati med candidiasis og ektodermal dystrofi (APECED).

D. Autoimmun lymfoproliferativt syndrom (ALPS).

E. Immun dysregulation med colitis (tarminflammation), ex: Interleukin 10-defekter, som ses ved inflammatorisk tarmsygdom (Colitis ulcerosa og Mb Chron).

F. Type1 interferonopatier med høj aktivitet af Type 1 interferoner, et protein der trigges immunrespons.

Fagocytter inkluderer : neutrofile leukocytter og makrocytter/ makrofager, som er immunceller der æder og tilintetgør indtrængende mikroorganismer, De er en del af det medfødte uspecifikke immunsystem.

A. Medfødte neutropeni (mangel på hvide blodlegemer) ex: Kostmanns syndrom eller X-bundet neutropeni/myelodysplasi.

B. Defekter i neutrofiles bevægelighed: ex Leukocyt adhesion defekt (LAD).

C. Defekt i cellernes metabolisme (cellernes stofskifte) hvor de hvide blodlegemer og makrofagerne normalt frigør signalstoffer som medfører tilintetgørelse af indtrængende mikroorganismer. Ex Kronisk granulomatøs sygdom (CGD).

D. Andre : GATA2 (monoMAC syndrom)

 

A. Nedarvet tilbøjelighed til infektion med mycobakterier

B. Epidermodysplastisk verruciformis – tilbøjelighed til HPV infektion, vorter

C. Herpes simplex encefalitis – hjernebetændelse forårsaget af herpes simplex.

D. Tendens til svampeinfektioner, ex: CARD9-defekt.

E. Kronisk mucocutaneus candidiasis (CMC).

F. Toll-likereceptor(TLR)signalvejdefekt,ex:IRAK-4-defekt.

G. Isoleret aspleni, ICA (mangel på milt).

H. Trypanosomiasis, ex infektion med mikroorganismen trypanosoma, ex Chagas sygdom.

Defekter der involverer inflammasomer, som er proteiner, der er involveret i at identificere indtrængende mikroorganismer og trigger det medfødte uspecifikke immunsystem. Disse sygdomme inkluderer Familiær Middelhavsfeber. HyperIgD-syndrom, der involverer mevalonat kinase defekt, Muckle-Wells syndrom, familiær kold autoinflammatorisk syndrom og neonatal debut af multisystem inflammatorisk sygdom (NOMID)/kronisk infantil neurologisk hud og led syndrom (CINCA). Ikke-inflammatorisk relaterede tilstande: Inkluderer tumor nekrotiserende faktor recepter tilstede, TRAPS, pyrogen steril leddegigt, pyoderma gangrænosum acne (PAPA-syndrom, Blau syndrom).

Komplement systemet omfatter en gruppe af proteiner der hjælper phagocytlterne (ædecellerne) med at finde og optage mikroorganismer og kan direkte tilintetgøre bakterier og virus selv.

A. Integrede komplement kaskade komponent defekter. Kan omfatte alle

komplmentfaktorer (C1-C9)

B. Regulatoriske defekter af komplementsystemet

 

Kliniske præsentationsformer af primær immundefekt, hvor der ikke kan findes den/de klassiske genetiske defekter. De er karakteriseret ved, at de ikke er medfødte men erhvervede somatiske genetiske mutationer og ved dannelse af autoantistoffer (antistoffer mod egne celler). Disse somatiske mutationer nedarves ikke til ens børn.

I denne kategori findes mange autoimmune tilstande som ex: ALPS autoimmun lymfoproliferative syndromer.

Autoantistoffer er antistoffer, der angriber kroppens egne celler og væv.