Der er ingen kur eller behandling for MBL-mangel. Det hele handler faktisk mest om at UNDGÅ at få infektioner. Og der er rigtig mange ting man kan gøre selv. Men det er et stort arbejde og kan virke uoverskueligt. Nedenfor er en række ting man kan gøre for at forebygge infektioner. Afhængigt af hvad man tror på og hvad man har kapacitet til som familie, kan man vælge om man vil indføre alle forslagene, kun nogle af dem og hvilke. Meget få af rådene er blevet undersøgt videnskabeligt. Der er dog specielt eet område, som videnskabeligt dokumenteret kan begrænse smitte – og det er god håndhygiejne.
Håndhygiejne bør udføres hver gang man har foretaget sig en handling, der kan overføre smitte til sine hænder. Det vil fx sige når man har været på toilettet (både stort og småt), pudset næse, pillet næse, hostet i hånden (host i stedet i ærmet), haft hænderne i jord, berørt råt kød, berørt syge mennesker, skiftet kattebakke mm. Man bør også udføre håndhygiejne inden man skal foretage sig handlinger, hvor man kan overføre smitte til overflader eller andre mennesker. Det vil fx sige inden man laver mad og inden man spiser.
Der er 2 måder man kan udføre håndhygejne: Håndvask med almindelig sæbe og hånddesinfektion med håndsprit. Hvis der er synligt snavs på hænderne, skal man vaske dem med sæbe først. Synligt snavs kan fx være jord, afføring, snot, blod, kødsaft fra mad mm. Håndsprit er IKKE effektivt når der er synligt snavs, da det går i forbindelse med organisk materiale og danner en hinde der indkapsler snavset, så spritten ikke når ”ind i midten” af snavset. Har man derimod ikke synligt snavs på hænderne, er håndsprit det mest effektive. Sæbe slår ikke mikroorganismer ihjel, det løsner dem fra hudens overflade, så de kan vaskes væk. Sprit derimod slår effektivt de fleste mikroorganismer ihjel, dvs. bakterier, virus og svampe. Der er dog intet hånddesinfektionsmiddel, der kan slå bakteriesporer og særligt resistente virus (som fx hepatitis, leverbetændelses-virus) ihjel. Når man skal udføre håndhygiejne, er det vigtigt at gøre det korrekt, hvis man vil have en god effekt af det.
Når man vasker hænder skal man bruge mindst 1 minut på det, og man skal sørge for at komme grundigt rundt på hele hånden og alle fingre. Billedet her viser hvilke håndgreb man bør bruge.
Det er klogt at aflyse besøg hos mennesker, der er syge, lige har været det eller er ved at blive det. Selvom det bare er en banal forkølelse.
Man kan bede familie og venner om at fortælle, hvis der er sygdom, så man kan undgå at komme. Det vil hjælpe at informere alle i omgangskredsen om sygdommen, og om hvorfor man vælger at tage de forholdsregler. Med god information er de fleste forstående.
Det kan også hjælpe at holde sig fra indelukkede steder med syge mennesker, som fx venterum hos læge eller hospitalsafdeling, busser, toge og lignende.
Man bør undgå at røre ved overflader, som mange andre mennesker dagligt berører, som fx: Stopknapper og holdestænger i bussen, elevatorknapper, penge, håndtag på indkøbsvogne mm. Man kan trække ærmet udover hånden, når man er tvunget til at berøre disse flader, samt at vaske grundig hænder efter besøg på offentlige toiletter, selvom de måske bare har rettet på frisuren i spejlet.
Men kontakten til andre mennesker er vigtig, så vurder i den enkelte situation. Måske vælger man ikke at aflyse et jule-arrangement, selvom man ved der kommer en syg person, fordi man vurderer at det er vigtigere at opleve juletræsfesten, end at det ikke bliver syg. På denne måde vil det ofte være en afvejning af, om man vil risikere en infektion, men blive nogle vigtige oplevelser rigere.
Man bør tænke nogle tanker omkring hygiejnen i sit hjem. Især når man har haft besøg.
Man kan føre smitte med sig udefra, så man bør ikke gå rundt i hjemmet med udesko på, og man kan få grove dørmåtter og kokos-tæpper til entreen, så det skidt der kommer med ind på skoene samler sig i hullerne i tæppet, indtil man støvsuger det op.
Man kan købe støvsugere i den almindelige handel med et såkaldt ”HEPA14-filter”, som er et meget fintmasket filter, der filtrerer partikler så små som støvmider og visse mikroorganismer fra udblæsningluften, så de smitte-kim man støvsuger op ikke bare bliver slynget ud af støvsugeren igen.
Gulvet er et sted, hvor der kan ligge smitte-kim, så hyppig gulvvask kan være gavnligt. Især på køkkengulvet og gulvet under spisebordet kan der være madrester (også de helt små usynlige) med bakterier på.
Luften er ligeledes fyldt med smitte-kim, så daglig udluftning er vigtig.
Visse steder i hjemmet, er der en meget høj koncentration af smitte-kim, så der bør man være ekstra omhyggelig med rengøringen. Problemområderne er fx:
Man kan købe sprit-servietter på apoteket, og det tager ikke mange sekunder lige at tørre problemområderne af med en sprit-serviet.
Tekstiler er også gode gemmesteder for smitte-kim. Man kan købe pulver med bakteriedræbende virkning, som man kan hælde i vaskemaskinens sæberum. Alle tekstiler man har haft med hen i nærheden af syge mennesker, bør også smides til vask. Det gælder fx. de tæpper og dynebetræk man har haft med i læge-venterum eller på hospitalsafdelinger.
Sengetøj bør skiftes jævnligt.
Hvis den ene infektion tager den anden i en længere periode, kan man prøve at lave hovedrengøring for at se om man kan få stoppet cirklen. Man kan købe propylalkohol på apoteket, hvilket er ligeså effektivt som hospitalssprit. Man kan ikke købe hospitalssprit. Propylalkohol kan også bruges til alt fra bordflader til dørhåndtag, da det fordamper næsten øjeblikkeligt.
Mange smittekim findes på mennesker, men man kan selvsagt ikke holde sig steril, og man bør heller ikke forsøge, da alle menneskers hud er dækket af et lag af gavnlige bakterier, der holder de sygdomsfremkaldende bakterier på afstand. Der er en fin balance mellem ikke at overdrive den personlige hygiejne, hvorved man fjerner de beskyttende bakterier og sygeliggør hygiejnen, men samtidig minimerer den smitte der spredes fra menneske til menneske.
Den vigtigste personlige hygiejne er håndvask. Det er på hænderne vi bærer de fleste smittekim. Så hænder skal vaskes og også gerne sprittes af. Øverst på siden kan du læse mere om det. HUSK at et stykke sæbe, der altid er vådt/fugtigt, indeholder store mængder af de bakterier folk har på hænderne inden de har brugt den. At vaske hænder med et stykke vådt sæbe på et badeværelse, kan sammenlignes med at vaske hænder med afføring.
Man kan købe håndsprit på apoteket, og have det stående rundt omkring i hjemmet, fx ved håndvaske, i entreen mm. Øverst på siden kan du læse mere om det.
Hver gang barnet har været sygt, bør man skifte både tandbørste og tandpasta såsnart barnet er næsten raskt igen. Selv når barnet er raskt, bør man skifte tandbørste og tandpasta samtidigt ca. 1 gang hver 2. uge.
